”Indtryk fra Danmissions arbejde på Zanzibar”

Tørning Len Y’s Men’s Club havde besøg af to skønne unge mennesker, Annika og Johannes fra Danmissions ”Globale Fortællere” som med udgangspunkt i mødet med unge kristne og muslimer på Zanzibar fortæller om vigtigheden af at SE OP – på sin næste, på det omgivende samfund, på verden!

Vi fik en intro på Swahili, hvor vi fik lov til at øve os i et håndtryk som man gør der. Organisationens hovedområder: Kirkeudvikling, dialog og fattigdomsbekæmpelse.

Fra hovedlandet Tanzania kommer kristne til Zanzibar for at få arbejde der på grund af øget turisme har et stort antal arbejdspladser på øen. Men indvandringen på øen bevirker også politiske og religiøse spændinger blandt den overvejende del af muslimer som mener at de kristne kommer og tager deres arbejdspladser. På Zanzibar er der en kristen minoritet hvor kun 3 % som er kristne.

Danmission prøver at støtte kirkeligt arbejde via dialog arbejde. At få kristne og muslimer til at gøre et stykke arbejde sammen, uden at diskutere religion og politik.

Vi fik et indtryk at det kristne liv på Zanzibar hvor Annika fortalte om en lille pige som blev efterladt hos bedsteforældrene da forældrene tog til Zanzibar for at få arbejde. Det var en turbulent vej gennem den første del af hendes liv, til hun som 18-årig blev gift.

Der er flere tiltag, f.eks Global Zanzic, som indeholder bl.a. en diplomuddannelse, med kurser, sportsaktiviteter for både kristne og muslimer som er på samme hold.

Kirkegang er en anderledes oplevelse. En gudstjeneste kan vare op til 2,5 time og er en meget livlig oplevelse med sang, musik og dans.
Børnene får kristendomsundervisning om lørdagen, da de kun får undervisning i islam i skolen. Børnene er dog ikke med til gudstjenesten inden de bliver konfirmeret.
 

Du kan også bestille de Globale Fortællere til at komme ud til dine konfirmander i 2020. Se mere på Konfirmand Aktion http://konf.dk/

Tilbage til nyhedslisten