13 medlemmer fra klubben var aktive 1½ time ved dåsepresning med vores nye dåsepresningsmaskine. Resultatet blev 400 kg, pressede dåser.
Dåsepresseren er fabrikeret af Arne Eriksen, som er lidt af en opfinder.
Gennem en årrække har Tørning Len Y’s Men’s Club presset dåser på forskellig vis og Torben Hoff, som er medlem af klubben, var igangsætteren.
Pengene ved salg af jern går til børne- og ungdomsarbejde i Haderslev og omegn.
Har man dåser, som man vil af med kan de afleveres på Oksbølvej 20 i en grøn container.